Er danskernes forbrug af "lykkepiller" for stort?

Hvis dit parforhold er blevet kaotisk og ustabilt, børnene er begyndt at opføre sig helt umuligt, eller det er blevet vanskeligt at opretholde det daglige energiniveau på arbejdet - ja så kan du jo altid tage en pille – måske endda en ”lykkepille”!

Lægen kan måske ikke finde årsagen til din nedtrykthed, eller forklare hvorfor du oplever så mange problemer i dit liv lige nu, men han kan jo altid ordinere en ”lykkepille”.

Men hvordan virker ”lykkepiller”, hvad er der i dem? Er ”lykkepiller” så uskadelige som vi ofte hører, og hvilke bivirkninger giver de?

Hvem får egentlig de såkaldte lykkepiller, og hvorfor ordineres de i stor udstrækning som de rent faktisk gør? Det har Lægemiddelstyrelsen nu sat sig for at undersøge, for dels at tydeliggøre danskernes forbrug af disse piller, og dels for at klargøre lægernes udskrivning af dem. 

Det sker efter at magasinet ”Tænk” bragte kritiske udtalelser af psykiatere og forskere, der kritiserede det store forbrug af de antidepressive piller, som populært kaldes lykkepiller. I 2009 fik ca. 350.000 danskere disse piller, hvilket svarer til lidt over 8 % af den samlede voksne befolkning, og undersøgelser tyder nu på, at en del får dem for meget andet end klinisk depression. Undersøgelserne peger således i retning af, at den antidepressive medicin, i et meget stort omfang, også bliver brugt til at behandle almindelige tilstande af nedtrykthed, forskellige livsstilsproblemer, stress, sorg og andre mere psykosociale belastninger.

Efterfølgende har overlæge Steffen Thirstrup fra Lægemiddelstyrelsen i TV-Avisen sagt, at man ville ”kigge de praktiserende læger i kortene”.  Overlæge Steffen Thirstrup vil især gerne have undersøgt, hvor mange personer, der kun bruger antidepressiver i kort tid. ”Hvis man skal svare på, om lægerne bruger det her uhensigtsmæssigt, så skal man blandt andet se på, hvor mange der får blot en enkelt pakke eller to til et par måneders behandling. Bliver det bare givet en måned eller to ad gangen, så tyder noget på, at forbruget er uhensigtsmæssigt – men det kræver, at vi har tallene analyseret først. Og vi vil også se på, om der er geografiske forskelle i, hvor lang tid patienterne bruger medicinen. Og se på, om der er en køns- og aldersforskel, som ikke er fornuftig,” siger Steffen Thirstrup.

Hvordan og om det er sket, er stadig et åbent spørgsmål, men noget kunne tyde på at danskernes forbrug af ”lykkepiller” er uhensigtsmæssigt. Overlægen har også udtalt sig til magasinet ”Tænk”, hvor han er citeret for at sige: ”Det er et højt forbrugstal – og jeg har svært ved at forestille mig, at det kan være rigtigt. Men der kan være mange gode grunde. Patienterne får dem også for andet end depression, og det kan også være i orden. Angst, for eksempel. Men nu har jeg bedt vores statistiske afdeling om at se på tallene.”

En definition af alkoholisme

Alkoholisme er en primær, kronisk sygdom, hvor genetiske, psykosociale og miljømæssige faktorer influerer på dens udvikling og manifestation. Sygdommen er ofte fremadskridende og dødelig. Den er karakteriseret ved konstant eller periodevis: svækket evne til at kontrollere indtagelsen af alkohol, fokusering på alkohol, fortsat brug af alkohol trods uønskede bivirkninger og manglende realitetssans især benægtelse.

Primær betyder at alkoholisme er en sygdom i sig selv i tillæg til og adskilt fra andre psykologiske lidelser, som kan være i forbindelse hermed. Primær antyder, at alkoholisme ligesom narkomani ikke er et symptom på en underliggende sygdom.

Sygdom betyder en ufrivillig tilstand. Den repræsenterer summen af abnorm opførsel udvist af en gruppe individer. Denne opførsel er associeret med et specifikt fælles karaktertræk, hvad der får disse individer til at afvige fra normen, og derved giver dem et handicap.

Ofte fremadskridende og dødelig betyder, at sygdommen udvikles konstant over tid, og at fysiske, psykiske og sociale ændringer fører til stadig forværring efterhånden som drikkeriet fortsættes. Alkoholisme forårsager for tidlig død som følge af forgiftning, organproblemer primært i hjernen, leveren og hjertet; men også mange andre organer, ligesom alkoholisme er årsag til selvmord, mord, trafikdrab og andre traumatiske hændelser.

Svækket evne betyder manglende evne til at kontrollere mængden af indtagelsen af alkohol enten konstant eller periodevis og/eller kontrollere afvigende opførsel under indflydelse af alkohol.

Fokusering i forbindelse med brug af alkohol indikerer overdreven tankevirksomhed omkring rusmidlet alkohol, dets virkning og/eller dets brug. Den relative værdi, der tillægges alkohol, fører ofte til tilsidesættelse af andre af livets vigtige områder.

Uønskede bivirkninger er relaterede problemer eller svækkelse af: det fysiske helbred (abstinenser, skrumpelever, mavekatar, hukommelsestab, "dårlige nerver"), det psykiske helbred (nedsat tænkeevne, ændring i humør og opførsel), social omgang med andre (ægteskabelige problemer, børnemishandling, forringede sociale relationer), nedsat arbejdsevne (uddannelse eller job) og juridiske, økonomiske eller åndelige problemer.

Benægtelse skal ikke her opfattes som den psykiske forsvarsmekanisme, der bruges for at omgå en bestemt hændelse; men en mere bred definition som inkluderer en række foretagne manøvrer for at mindske det faktum, at alkohol i virkeligheden i højere grad er årsag til problemerne. Benægtelse bliver en integreret del af sygdommen og udgør en væsentlig hindring ved behandling af alkoholisme.