400.000 danskere er på lykkepiller
Mere end 400.000 danskere er i dag på lykkepiller for depression. For 10 år siden lå tallet på 200.000, det vil sige at tallet er fordoblet på kun 10 år.
Danskerne tager lykkepiller som aldrig før. De seneste tal fra Lægemiddelstyrelsen, viser at mere end 400.000 danskere er afhængige af lykkepiller. Disse tal er baseret på salgstal, og det skræmmer overlæge i psykiatri ved Sct. Hans Hospital, Karin Garde.
”At så mange danskere tager medicinen, er et problem. Det vidner om, at folk tager pillerne i længere tid, end de i virkeligheden nok burde. Og det er bestemt ikke hensigten med medicinen” siger hun.
Alt for mange fejl
Karin Garde er bange for, at det høje salgstal af lykkepiller skyldes, at man mistolker begrebet depression. Der er nemlig flere og flere danskere hvert år, som får lykkepiller. Og det imod noget, som lykkepiller i virkeligheden ikke hjælper imod.
”Vi ser desværre folk, som får ordineret lykkepiller mod tristhed og ordinær modløshed. Og det er en fejl. Lykkepillerne er for at bekæmpe en sygdom, som depression og andre psykiske lidelser er, og derfor er det vigtigt, at man kun giver lykkepillerne der, hvor de har en effekt” siger Karin Garde.
Hvis man spørger Lars Kessing, som er professor og overlæge ved psykiatrisk center på Rigshospitalet, så er det kun omkring 50% af dem der tager lykkepiller, som har en depression. De resterende 200.000 har enten en anden psykisk lidelse eller noget, som lykkepiller ikke har en effekt på. Det sidste findes der ingen opgørelser over.
Lars Kessing og Karin Gardes deler synspunktet om, at 400.000 danskere på lykkepiller er mange. Men han ser det ikke som en dårlig ting. I hans øjne er det høje forbrugstal positivt, da det er et udtryk for et sundt sundhedsvæsen.
”Jeg synes, der er noget positivt i, at så mange danskere får medicinen. For jo mere velfungerende et lands sundhedshedsvæsen er, jo større vil forbruget af medicin også være. Hvis vi sammenligner med Afrika, så har de næsten ingen behandling, og der er patientens alternativ selvmord” siger han.
Medicinafvænning og Lykkepiller
Lykkepiller er et meget misvisende navn, man bliver ikke lykkelig af at spise lykkepiller. Udtrykket lykkepiller er opfundet af en smart sælger på en medicinfabrik. En mere korrekt beskrivelse for lykkepiller er antidepressiv-medicin. Når man er på lykkepiller kan det være svært at stoppe igen, og det er derfor nødvendigt at få hjælp til nedtrapning af lykkepiller. Man skal altid snakke med egen læge eller en anden professionel behandler indenfor området før man stopper med at tage lykkepiller.
For rådgivning om medicinafvænning og lykkepiller:
Tlf.70261224
Link: www.mollen.dk/medicin-lykkepiller